Tanja Ejgendaal - Kunstkikkert
431
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-431,bridge-core-2.7.4,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1200,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-25.9,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-6.6.0,vc_responsive
 

Tanja Ejgendaal

Billedkunst

Udsmykning på folie

Aldersgruppe:  fra 3 år

Tidsramme: fra 10 timer

 

Her tilbydes et udsmykningsforløb, der tager udgangspunkt i tegninger. Tegningerne samles og bearbejdes i større eller mindre grad og resultatet trykkes på folie, som kan monteres både indendørs og udendørs. Det kunne være på en glat væg, en plade som derefter monteres på væg/facade/mur eller på glas. I får altså et blivende kunstværk, der har et flot æstetisk udtryk og samtidig er fremstillet af børnenes tegninger.

Jeg har lavet forløb som disse med børn fra 3 år og op til ungdomsskoler. Forløbet kan skaleres både i størrelse af endeligt produkt og omfanget af processen.

 

Fokus er på processen, fordybelse og fantasi, og et forløb tager typisk udgangspunkt i et tema. Alt efter aldersgruppen og pædagoger/læreres ønsker finder vi et tema at arbejde ud fra.

Det kan være eventyr og musik; det kan være børnene skal tegne det, de bedst kan lide at lege, eller fx at børnene udelukkende tegner med sort streg. Jeg bearbejder herefter tegningerne med farver.

Er aldersgruppen større børn er det også en mulighed, at børnene selv vælger deres tema, og arbejder videre med dette.

I et udsmykningsforløb skal medregnes udgifter til trykkeri og opsætning af håndværker.

Se billederne

Børnehuset Dybkærgården. Udsmykning af udendørs søjle. Hvert eventyr er repræsenteret med alle børnenes tegninger. Trykt på udendørs folie.

Børnehaven Birkehuset. Udsmykning af væg i legerum. Børnene fik til opgave at tegne det de bedst kunne lide at lave i rummet og jeg sammensatte alle tegningerne til et samlet billede.

Silkeborg Ungdomsskole. Udsmykning af udendørssøjler. Eleverne var opdelt i grupper som havde en søjle hver. De valgte selv tema for søjlen og brugte en dag på at tegne og male indenfor temaet.

Praktisk

Begge forløbet kan skaleres op til et større projekt, hvor man fx kunne indlægge ekskursioner og arbejde med flere kilder til inspiration.

 

  • Ved forløb for børnehavebørn anbefaler jeg grupper på 6 børn og en pædagog, udover mig.

Er forløbet på 10 timer kan man lave fx 4-5 grupper, og dermed 30 masker eller lakbilleder

  • Ved forløb for skolebørn anbefaler jeg ca. 20 børn og en lærer, udover mig. Her kan vi arbejde med i dybden med både inspiration, udførelse og materialevalg.

Om underviseren

Tanja Eigendaal er billedkunstner, illustrator og grafisk designer. Som billedkunstner er hun tilknyttet som fast kunstner på gallerier i København, Paris, Utah, New York og Philadelphia. Hun udstiller løbende i både ind- og udland og er optaget i bogen »100 must have artists«, udgivet i Frankrig, USA og Kina, 2016.

Tanja afholder workshops i børnehaver og er underviser på Aarhus Billed- og Medieskole samt gæstelærer på forskellige skoler og højskoler.

Mød kunstneren
Hjemmeside

www.tanjae.dk

Mail

tanja@eijgendaal.dk

CV

Hent CV

Category
billedkunst