Skrivekunst og litteratur – digte og tekster
Aldersgruppe: 6.-10. klasse
Tidsramme: fra 10 timer
Jeg har stor erfaring med at undervise og laver forløb med forskellige temaer. Jeg tilpasser altid det, jeg kommer med til elevernes niveau og underviserens ønsker.
Eksempler på forløb:
- At være forfatter. Hvordan bliver man det, hvordan lever man af det, og hvorfor gør man det. Med en oplæsning af mine bøger undervejs.
- At læse digte. Hvordan kan man læse digte, det kan være en introduktion til både min egen praksis og mine inspirationskilder, og til ny dansk lyrik i al almindelighed.
- Eleverne skriver. Ved hjælp af konkrete skriveøvelser, som jeg præsenterer dem for, kan eleverne hurtigt komme i gang med at skrive digte og andre korte tekster, som de dermed lærer om, mens de producerer dem.
Forløbet kan også være en blanding af det hele. Det er også muligt at tilrettelægge mit besøg efter et forløb, den enkelte klasse/årgang i forvejen er i gang med.