Kristoffer Pedersen - Kunstkikkert
409
portfolio_page-template-default,single,single-portfolio_page,postid-409,bridge-core-2.7.4,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode_grid_1200,qode-content-sidebar-responsive,qode-theme-ver-25.9,qode-theme-bridge,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-6.6.0,vc_responsive
 

Kristoffer Pedersen

Dans, fysisk teater

Forløb 1: Hverdagens bevægelser

Aldersgruppe: 2-6. klasse

Antal: 5-30 elever

Genre: Fysisk teater og dans

Tidsramme: fra 10 timer og gerne til en emneuge. Kunstnerbesøget varer ca. 1,5 time pr. gang.

 

Dette forløb har fokus på hverdagens bevægelser, og på hvordan de kan gøres dansante. Hvordan kan vi gøre hverdagens bevægelser sjove og give dem et udtryk? Vi leger spændende lege, og tager udgangspunkt i elevernes egne bevægelser. Vi bygger også videre på hinandens bevægelser, og har fokus på, at alle idéer er lige meget værd. Vi sætter det sammen til en koreografi, som eleverne lærer.

Besøgene varer ca. 1,5 time pr. gang, og hvert besøg bygges op efter samme skabelon. Eleverne bliver derved trygge ved formen. Det er muligt at give hvert besøg et tema (fx morgen-, skole-, aftenbevægelser), og til sidst samle alle koreografierne til en performance.

 

Processen og fokus

Forløbet sætter fokus på samarbejdskultur og fællesskab. Hvordan bygger vi videre på de andres ideer og forslag. Alle ideer kan bruges, og eleverne får i fællesskab selv lov til at komme med svarene og løsningerne.

Forløb 2: Historier uden ord

Aldersgruppe: 6-10. klasse

Antal: 5-30 elever

Genre: Fysisk teater og dans

Tidsramme: fra 10 timer og gerne til en emneuge. Kunstnerbesøget varer ca. 1,5 time pr. gang.

 

Dette forløb har fokus på samarbejde, fysisk kommunikation (uden ord) og respekten for de andres forslag. Vi skaber sammen, alle sammen. Temaerne til historierne finder vi sammen ved, at eleverne byder ind med idéer til indhold. Har læreren forslag til overordnede temaer kan det også indarbejdes. Herefter arbejder vi med den fysiske fortælling, hvordan viser man fx godt humør, glæde, tristhed.

Arbejdet ender ud i en fælles forestilling, hvor vi arbejder med forskellige fysiske principper, elementer og rekvisitter.

På denne måde er eleverne selv med til at skabe materialet og sammensætte det til en lille forestilling.

 

Processen og fokus

Forløbet sætter fokus på kommunikation og den gode dialog. Samarbejde og fællesskab. Vi arbejder med kropssprog og bevægelse og arbejder positivt med hinandens forslag. Vi bygger videre på hinandens idéer, og alle idéer kan bruges. Eleverne får i fællesskab selv lov til at komme med svarene og løsningerne.

Resultat og muligheder

For begge forløb gælder, at det endelige resultat bliver en fælles danseperformance, som kan præsenteres for de andre elever, lærerne og evt. forældrene. Dansen kan bruges i mange sammenhænge. Dansen er sjov og sej, og kan filmes og deles. Dansen kan efterfølgende videreudvikles, ved eks. temadage, da formen er meget klar og let at arbejde videre med.
Der kan også laves aftaler, hvor f.eks. en hel årgang deltager. I sådanne tilfælde, vil det være nødvendigt at lærere og pædagoger, deltager som medhjælpere/assistenter.

Det er muligt at få dansen ud som en fællesdans for store forsamlinger, så den evt. kan bruges som underholdning ved skolearrangementer, hvor hele skolen og forældre danser med. I dette tilfælde, vil der dog være tale om en kort workshop, hvor der ikke bliver gået så meget i dybden med udvikling af nye bevægelser.

Mulighederne er mange, og hvis der er specifikke ønsker, er det ofte muligt at finde en løsning.

Om underviseren

Kristoffer er uddannet danser og har stor erfaring både som kunstner og formidler. Han har undervist og koreograferet i moderne dans for børn, unge og voksne, siden 2004. Han underviser jævnligt i hele Danmark på højskoler, efterskoler og projekter i folkeskolen, bl.a. under ’Dans i Uddannelse’.

I forbindelse med Lutheråret, har han arbejdet med børn fra i Haderslev, i forbindelse med forestillingen ’Re-Formation – En sten fra hjertet’ i Haderslev Domkirke. Han har også været koreograf på projektet CORRIDOR (Finland/Danmark), hvor en gruppe børn fra Danmark, skabte en forestilling, med børn fra andre nordiske lande.

Mød kunstneren
Hjemmeside

www.dongnu.dk

Mail

gnu@dongnu.dk

CV

Hent CV

Category
dans